Forside  | Kontakt | How to order  | Sådan køber du  | Se kurven og Bestil  | Betingelser og Firmaprofil  | Nyheder  | Tilbud  | Nyhedsbrev

0 bøger i kurven 
I alt 0,00 DKK
 
 
Forfatter
Titel
...............................Klik på billedet og se det i stor størrelse

 Christensen, Anders
Bognr.:  sagprosa 7681
Vægt:  300 Gram
Anders Christensen udsendte for fire år siden erindringsbogen »En mand og hans næste«. Den slog hans navn fast som en fortæller af de sjældne og en skarp ræsonnør. Siden har han skabt sig et navn som foredragsholder i radioen. I 1964 kom hans udvalgte digte fra 40 år »Brød i Ørkenen.«

Nu kommer et nyt bind erindringsstof »Træet«. Bogens halve snes essays er alle hentet ud af forfatterens lange hukommelse og rige erfaring.

»Ask Ygdrasil« er en af de fineste skildringer af skoven og dens liv i moderne dansk prosa. Titelfortællingen »Træet« handler om en bonde, der egentlig mener kun at have økonomiske formål med sin tilværelse, men opdager skjulte kilder i sit sind, da han har gjort en god handel med sin gård. »Brevet« er beretningen om en sygelig drengs opvækst i en bondefamilie, hvor enhver skal gøre gavn for føden og ikke påføre familien unødige udgifter. Der er en aldeles uforglemmelig køretur gennem vendsysselsk landskab.
I fire causerier under fællestitlen »I den mørke tid« tager Anders Christensen et skøn over sin tilværelse på landet sammen med marken, skoven og dyrene.

I »Friheden« er det kampen om fritid og privatliv, som den førtes omkring århundredskiftet, vi hører om. Det er en gammel mands tilbageblik på ungdommens stræben og hvad den førte til.

Anders Christensens sprog har intet sat til af sin nøjagtighed og sit særpræg trods mandens fyldte 82 år. Det er vel mest en læsekreds af modne, ældre mennesker, han henvender sig til, folk for hvem det er naturligt at opsøge kulturhistorie i fortællende form - erindringsstof. Det er hans trofaste lyttere i radioen og ejerne af hans første prosabog »En mand og hans næste«.
1Bog 35,00 DKK

  
  1 stk. på lager 
Antal
   Køb
«-Tilbage

Anbefal bogen til en ven
Print

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.